Fisketurisme

Irland er et fantastisk land – grønt over det hele når man kommer uden for byerne. Vejene er noget rod, men der er rigtig meget lækkert fiskeri. Vi tog blandt andet på fiskeri i Atlanterhavet og vi skal fange ål. Vi skal fiske på pladser hvor der vil være mellem 50 og 80 meter dybt og bunden er fyldt med rev og klipper, som ålene gemmer sig i, og som de også sætter sig fast i hvis man ikke er 100 % fokuseret hele tiden.

Før vi ankrer op og fisker efter ålene, skal vi have agn, det skal naturligvis være helt friske agn, så det skal vi selv fange. Vi skal bruge makreller, og vi skal bruge mange. Det er heller ikke noget problem, når stimen først er fundet. Hugh finder stimen i andet forsøg, og der er makreller alle vegne! Alle bruger helt almindelig makrelforfang med 3-5 kroge og en pirk på 60-100 gram for enden.

Det er vildere end sildefiskeri på Øresund, det er rent maskinfiskeri, her er det bare fisk der kæmper en brav kamp, og med 4-5 makreller på hver gang er det temmelig sjovt. Du skal bare lade pirk og forfang falde mod bunden, og lige pludselig stopper pirken midt i vandet. Det er de første makreller der hugger, og nu er det bare om at vente et par sekunder, og lige pludselig bliver trækket i stangen tungt. Det er flere makreller der har hugget på krogene, og nu er det tid til at hive op. Makrelforfanget skal forsigtigt hives op over rælingen. Hurtigt bliver der fyldt et par 20 kilos kasser og allerede efter et kvarter har vi mere end rigeligt til hele dagen.

Således indsmurt i makrelslim og skæl starter vi på ålefiskeriet.

Der er mange måder at agne makrellerne på. Vi brugte den ene filét med halen til den nederste enkeltkrog, trukket tre gange igennem. Resten af makrellen agnede vi ved at putte krogen to gange igennem hovedet på makrellen.

Efter at have agnet krogene bliver de sænket ned til bunden, hvor pirken skal stå og ”danse” på bunden. Med den flettede line som hovedline, kan man mærke alle små hug, og lige pludselig… BANG, så har ålen taget agnen. Der kan let gå panik i en, for nu skal ålen lynhurtigt have løftet fra bunden uden at den når at krybe i nogle revner eller slynger sig om en sten. Grejet skal også kunne holde til det, og flere presser ikke fiskene nok. Ud af det kommer det meget forudsigelige resultat, at ålen sidder i bunden og meget sjældent kommer fri. Nogle gange kan det lade sig gøre at snyde ålen, og slække på linen efter at ålen har sat sig fast. Det kan gøre at ålen føler sig fri og giver slip, og hvis man er meget heldig så får man den ellers mistede ål op.

Ålen er nu godt oppe over revet og nu venter en forrygende fight, med en fisk der bare er en stor muskel.

Sveden pibler af en, det er faktisk varmere end man lige regner med herude, midt på Atlanterhavet. Musklerne spændes, det samme gør stangen i høj grad også. Grejet bliver presset til det yderste, men det holder og ålen viser sig nede i vandet. Det er en almindelig ål, mellem 5 og 10 kg. Dem er der mange af herude, og når de er hevet op, så vover de større sig forhåbentlig frem.

Enten netter Hugh fisken, hvis man gerne vil have nogle billeder af den, eller også så afkroger han den bare ude over rælingen. Det er nemlig ”catch & release”, det her. Irerne har fundet ud af at ålene er meget mere værd i live, end den er i død tilstand. Hvis den er i live, så tiltrækker den sportsfiskerne, og vi lægger mange penge i landet. Derudover så trækker vi måske også andre turister til, når vi fortæller om hvilket smukt og gæstfrit land Irland er.

Udover dagsfangster på 4-10 ål per mand, så er der mange andre arter i Atlanterhavet. Denne dag blev der fanget: torsk, som faktisk er temmelig sjælden i Irland, skægtorsk, langer op til 10 kg., blåstak og rødnæb, som faktisk er henholdsvis han og hun af samme art, sej og lubber op til ca. 5 kg. Lubber er en forrygende sportsfisk, der giver en rigtig god fight på det rigtige grej.

Lige pludselig er der vild panik ombord. Vi har sat nogle balloner ud bagbords, med sildefileter på nogle ordentlige kroge. Vi prøver at få en bonus i form af en blåhaj, og nu er der hug! Stangen bliver grebet, jeg griber i stedet kameraet og prøver at få nogle billeder i kassen, men det er svært, for der er trængsel dernede. Det er en haj på omkring 40 kg. Der er uenighed ombord om den skal op eller om den bare skal af krogen. Sådan en blåhaj bliver let stresset, og har ikke godt af sådan en tur på dæk, og heldigvis for det, så mister krogen sit tag i hajen, og den svømmer videre. Lettere omtumlet, men er klar til at jage videre inden for ganske få minutter.

Da dagen er omme kan jeg se tilbage på en herlig og dramatisk dag, med masser af fisk. Da jeg tager hjem til det Bed & Breakfast hvor jeg skal sove, har jeg ømme arme, og kan se frem til at fiskeriet bliver lige så vildt i morgen, måske endnu vildere… Vi prøvede også elv-fiskeriet efter laks da vi var i Irland, og vi var på Lough Corrib og fange søens bækørreder.

Comments are closed.