Fisketurisme

Der er masser af lækkert fiskeri rundt om i verden, men vi har ikke noget at skamme os over her i Danmark. Store laks, et fantastisk kystfiskeri efter mange arter, nogle rigtig flotte søer med især store gedder og store aborrer, og så har vi noget forrygende medefiskeri, som især englændere er vilde efter.

Kystfiskeriet er populært

Kystfiskeriet trækker selvfølgelig mange folk herop, og det gør havfiskeriet og de mange gode P&T-vande også. Jeg mødte en tysker i Norge på et tidspunkt, og han kunne temmelig godt dansk. Det viste sig at han havde været i Danmark mange hundrede gange for at fiske, og han var flyttet fra Sydtyskland og længere nordpå for at være tættere på det danske kystfiskeri.

Lystfiskerturister er der uden for højsæsonen

Vi har så mange muligheder – og det bedste ved lystfiskerturister er at de kommer tit uden for den normale feriesæson. Der er ikke meget ved hverken sø- eller kystfiskeriet i juli måned, men til gengæld så fra oktober til april vil især kystfiskere komme til landet. Det kan live nogle af de døde perioder på for sommerhusudlejere, vandrehjem og andre aktører.

To typer af lystfiskerturister

Jeg tror at der er to typer af lystfiskere der kommer på ferie og fisker. Der er familiefaderen, der lokker konen og børnene med et sted hen, hvor der også er et godt fiskeri. Den type efterspørger et område hvor der også er noget til konen, han efterspørger gode faciliteter – primært til konen – og han efterspørger et ikke så svært fiskeri. Det kan være at han får bevilget nogle dage i P&T eller på havet. Den anden type er den kategori jeg i mange år har været med i. Det er den gruppe der tager afsted uden familien, og vælger destination efter hvor fiskeriet er bedst. Der er eksempelvis Fyns store havørredsatsning god og så sælger de jyske 20 kgs laks rigtig mange billetter syd for grænsen.

Rapporter fra den store verden

Herunder er der rapporter af nogle af mine oplevelser i udlandet, der giver mig den erfaring, der skal til for at vide, hvad der kan tiltrække lystfiskerturister til Danmark og danske destinationer.

Så skal vi til USA – til Cayo Costa – hvor man sover når man er træt, spiser når man er sulten og resten af tiden fisker man. Et vildt sted, hvor du godt kan fange 20 forskellige arter, deriblandt flere hajarter på sådan en tur. Det er en af de billigste fiskeferier jeg har været på – også fordi man på stedet ikke kunne købe noget som helst. Der var ikke strøm i hytterne, og forholdene var ikke noget at råbe hurra for.

Vi kunne fiske hele døgnet

Men vi boede lige ved stranden og skulle gå 40 meter, så stod vi og kunne fange hajer, rokker og masser af andre fisk direkte fra stranden.

Vi fiskede tidlig morgen, hele formiddagen, om eftermiddagen, aftenen og nogle gange tog vi også på natfiskeri. Den eneste måde at komme rundt på øen var ved at gå eller at køre med en traktor der havde et par vogne efter sig og kørte på tværs af øen et par gange dagligt. Vi fiskede en del hajer og rokker, og de gav hver gang den vildeste fight.

Irland er et fantastisk land – grønt over det hele når man kommer uden for byerne. Vejene er noget rod, men der er rigtig meget lækkert fiskeri. Vi tog blandt andet på fiskeri i Atlanterhavet og vi skal fange ål. Vi skal fiske på pladser hvor der vil være mellem 50 og 80 meter dybt og bunden er fyldt med rev og klipper, som ålene gemmer sig i, og som de også sætter sig fast i hvis man ikke er 100 % fokuseret hele tiden.

Før vi ankrer op og fisker efter ålene, skal vi have agn, det skal naturligvis være helt friske agn, så det skal vi selv fange. Vi skal bruge makreller, og vi skal bruge mange. Det er heller ikke noget problem, når stimen først er fundet. Hugh finder stimen i andet forsøg, og der er makreller alle vegne! Alle bruger helt almindelig makrelforfang med 3-5 kroge og en pirk på 60-100 gram for enden.

Det er vildere end sildefiskeri på Øresund, det er rent maskinfiskeri, her er det bare fisk der kæmper en brav kamp, og med 4-5 makreller på hver gang er det temmelig sjovt. Du skal bare lade pirk og forfang falde mod bunden, og lige pludselig stopper pirken midt i vandet. Det er de første makreller der hugger, og nu er det bare om at vente et par sekunder, og lige pludselig bliver trækket i stangen tungt. Det er flere makreller der har hugget på krogene, og nu er det tid til at hive op. Makrelforfanget skal forsigtigt hives op over rælingen. Hurtigt bliver der fyldt et par 20 kilos kasser og allerede efter et kvarter har vi mere end rigeligt til hele dagen.

Således indsmurt i makrelslim og skæl starter vi på ålefiskeriet.

Der er mange måder at agne makrellerne på. Vi brugte den ene filét med halen til den nederste enkeltkrog, trukket tre gange igennem. Resten af makrellen agnede vi ved at putte krogen to gange igennem hovedet på makrellen.

Efter at have agnet krogene bliver de sænket ned til bunden, hvor pirken skal stå og ”danse” på bunden. Med den flettede line som hovedline, kan man mærke alle små hug, og lige pludselig… BANG, så har ålen taget agnen. Der kan let gå panik i en, for nu skal ålen lynhurtigt have løftet fra bunden uden at den når at krybe i nogle revner eller slynger sig om en sten. Grejet skal også kunne holde til det, og flere presser ikke fiskene nok. Ud af det kommer det meget forudsigelige resultat, at ålen sidder i bunden og meget sjældent kommer fri. Nogle gange kan det lade sig gøre at snyde ålen, og slække på linen efter at ålen har sat sig fast. Det kan gøre at ålen føler sig fri og giver slip, og hvis man er meget heldig så får man den ellers mistede ål op.

Ålen er nu godt oppe over revet og nu venter en forrygende fight, med en fisk der bare er en stor muskel.

Sveden pibler af en, det er faktisk varmere end man lige regner med herude, midt på Atlanterhavet. Musklerne spændes, det samme gør stangen i høj grad også. Grejet bliver presset til det yderste, men det holder og ålen viser sig nede i vandet. Det er en almindelig ål, mellem 5 og 10 kg. Dem er der mange af herude, og når de er hevet op, så vover de større sig forhåbentlig frem.

Enten netter Hugh fisken, hvis man gerne vil have nogle billeder af den, eller også så afkroger han den bare ude over rælingen. Det er nemlig ”catch & release”, det her. Irerne har fundet ud af at ålene er meget mere værd i live, end den er i død tilstand. Hvis den er i live, så tiltrækker den sportsfiskerne, og vi lægger mange penge i landet. Derudover så trækker vi måske også andre turister til, når vi fortæller om hvilket smukt og gæstfrit land Irland er.

Udover dagsfangster på 4-10 ål per mand, så er der mange andre arter i Atlanterhavet. Denne dag blev der fanget: torsk, som faktisk er temmelig sjælden i Irland, skægtorsk, langer op til 10 kg., blåstak og rødnæb, som faktisk er henholdsvis han og hun af samme art, sej og lubber op til ca. 5 kg. Lubber er en forrygende sportsfisk, der giver en rigtig god fight på det rigtige grej.

Lige pludselig er der vild panik ombord. Vi har sat nogle balloner ud bagbords, med sildefileter på nogle ordentlige kroge. Vi prøver at få en bonus i form af en blåhaj, og nu er der hug! Stangen bliver grebet, jeg griber i stedet kameraet og prøver at få nogle billeder i kassen, men det er svært, for der er trængsel dernede. Det er en haj på omkring 40 kg. Der er uenighed ombord om den skal op eller om den bare skal af krogen. Sådan en blåhaj bliver let stresset, og har ikke godt af sådan en tur på dæk, og heldigvis for det, så mister krogen sit tag i hajen, og den svømmer videre. Lettere omtumlet, men er klar til at jage videre inden for ganske få minutter.

Da dagen er omme kan jeg se tilbage på en herlig og dramatisk dag, med masser af fisk. Da jeg tager hjem til det Bed & Breakfast hvor jeg skal sove, har jeg ømme arme, og kan se frem til at fiskeriet bliver lige så vildt i morgen, måske endnu vildere… Vi prøvede også elv-fiskeriet efter laks da vi var i Irland, og vi var på Lough Corrib og fange søens bækørreder.

I Polen skulle vi sove i telt og fiske karper. Fiskeriet foregår døgnet rundt, og fiskene kan hugge om eftermiddagen, om morgenen, aftenen eller midt om natten.

Vi ved ikke rigtig hvad vi skal forestille os. Der er mange fidusmagere i Østeuropa, og mange lystfiskere er blevet lokket til fra nær og fjern med billeder af store fisk, for til sidst at dukke op og konstatere at billederne var fup. For i den sø eller å havde der aldrig været så store fisk som der var blevet lovet, og ham der har fået pengene var for længst over alle bjerge.

Med mig har jeg min gode ven Mikkel, og han har aldrig fanget en karpe før. Faktisk har han intet karpegrej, så jeg har alt med til 2. Heldigvis har jeg dobbelt af det hele, så vi fisker med syv stænger i alt. Grunden til at man kan fiske med så mange stænger under karpefiskeri er at fiskeriet ikke er særlig aktivt. Det gælder om at placere sin agn et så godt sted som muligt, og så lader men den ellers bare ligge. Så er det bare om at håbe at man har gjort sit forarbejde ordentligt, og at der kommer en karpe der vil lade friste af agnen. At det ikke er et aktivt fiskeri, gør at man kan fiske 24 timer i døgnet, altså også når man sover.

Da vi drejer ned mod søen møder der os et fantastisk syn! Det er en flot sø der på mange måder minder os om en dansk skovsø. Det er mere imponerende end vi havde turdet håbe på. Hvis bare der også var fisk i den, så kunne vi ikke bede om mere.

Vi når at sove et par timer før der lige pludselig er bud efter chokoladeboilien. Jeg flyver ud af bivvien! Faktisk i bogstaveligste forstand, for jeg hænger fast i en bardun og lander derfor på knæene i et mudderhul. Jeg rejser mig hurtigt op og får fat i stangen. Jeg kroger karpen, og den prøver med det samme at gå mod åkanderne. Den kæmper hårdt for at komme derover, men jeg er heldigvis forholdsvis frisk og lægger maksimalt pres på fisken. Min mission lykkedes og karpen kommer ud i nogenlunde frit vand, hvor der i hvert fald ikke er nogen synlige forhindringer for at jeg kan fighte den ind til mig. Jeg kan godt mærke at det ikke er en kæmpe fisk, men det vil være en god start. Den kommer nærmere og nærmere, og jeg havde faktisk regnet med at den var mindre, men efter at have fået den på land og vejet den så viser det sig at den vejer 8,6 kg. En dejlig start på vores herlige polske tur, og det skulle heldigvis vise sig at blive bedre.

Næste nat kører en af bidmelderne igen, og denne gang er Mikkel forholdsvis hurtigt ude. Han tager stangen i hånden, og får heldigvis karpen fri af åkanderne. Fisken kommer ud i frit vand, og den får lov til at tage nogle udløb inden den kommer tæt på os. Jeg får øje på den, og kan se at det er en rigtig flot fisk. En skælkarpe på over 10 kg, det er ikke noget man fanger i Danmark hver dag, og det er altså Mikkels første fisk. Til sidst får jeg den landet, og kan mærke da jeg løfter nettet op over vandet at det er en rigtig stor fisk. Vi lægger den på min unhookingmat, der er et underlag som fisken kan ligge på uden at komme til skade. Vi vejer den, og Mikkel kan juble højlydt da vægten viser 15,75 kg. En fuldstændig perfekt og vanvittig flot skælkarpe bliver vist frem til kameraet og hele formålet med turen er allerede nu klaret. En flot fisk fra et fremmed vand, som vi kun kendte fra nogle billeder sendt per mail. Resten af turen fik vi et par karper hver, desværre ikke flere i den størrelse som Mikkel hev i land som sin første karpe. Men at få en skælkarpe på 15,75, det er vist det man kalder en fantastisk karpedebut!

Hvis man er i Nuuk og sejler et par timer med speedbåd, en halv time op i en elv med gummibåd og derefter går i 45 minutter for at komme frem til en fiskeplads, så har man det hele for sig selv. Det gjorde vi på Grønland i 2004, og vi oplevede noget forrygende fiskeri efter fjeldørreder. Vi var flere forskellige steder, og blandt andet blev vi inviteret af det lokale turistbureau ud at flyve med helikopter ud et sted, hvor fiskeriet var helt i top, og det virkede temmelig uberørt. Vi fangede fisk i stort set hver kast, og vi beholdt kun en brøkdel af de fisk vi fangede.

På Grønland boede vi flere steder på hoteller eller vandrehjem, men vi boede også flere mand i store telte ude ved Robinson River, og skulle skide i en spand hvor der kun var fire brædder på en meters højde omkring. Det var sat temmelig tæt på lejren, og man sad på tønden cirka fem meter fra hvor man normalt spiste. Igen – når fiskeriet spiller – og det er en fiskeferie man er på – så kan man klare meget.

“>

Jeg har haft nogle fantastiske ture til Norge, hvor jeg har prøvet laksefiskeri, ørredfiskeri, havfiskeri og fjordfiskeri. På alle ture har alt bare spillet, faciliteterne været i top og menneskerne har gjort alt hvad de kunne for at vi fik nogle gode ture. Laksefiskeriet i Namsen er især kendt i Danmark på grund af afdøde Børge Munk Jensens store arbejde i spalterne i danske aviser. Børge Munk Jensen – kendt som skribent i BT og i Berlingske Tidende – skrev massevis af artikler om fiskeriet i den norske elv, og arrangerede i mange år ture derop. For hans store arbejde, fik han Byens Nøgle i den norske by Namsos, og et stykke af Namsen er opkaldt efter Børge Munk Jensen. Børge Munk døde i 2004 og gjorde lystfiskerverdenen en stor personlighed færre.

Tilbage til Namsen, så havde jeg fornøjelsen af at fiske i den berømte elv i 2003, og det blev primært til spinnefiskeri, lidt fluefiskeri og et par timers harling. Harling er en norsk disciplin hvor man sidder i en båd, mens en erfaren elvfisker roer en slank båd op mod strømmen. Linen løber ude bag båden, og man kan både fiske med flue og wobler. Vi var ved elven i juli måned, og det var alt for varmt, og havde været det længe. Det havde været højt solskin i mere end 14 dage, og det gjorde at der ikke var meget vand i elven. Det gør så at der ikke går så mange laks op i elven, og dermed er der ikke så mange laks at fange for os lystfiskere.

Efter et døgn med forgæves spinnefiskeri fra land efter de svære laks, så skulle jeg prøve at fiske fra båd. Det var en fantastisk oplevelse at side ude midt på elven, kigge ned i det spritklare vand og bare sidde og vente på at en laks forbarmer sig over en af mine woblere. Min roer hed Tore, og han var en lille, men meget bred mand. Det var tydeligt at han var vant til at ro på elven, og at han havde fået flere muskler end hvis han havde tilbragt et år i et fitnesscenter.

Lige pludselig råber Tore ”Laks – laks – der er hug!”. Jeg ser at den ene stang er på vej ud af båden og jeg griber fat i den. Der er liv i den anden ende, og en laks viser sig hurtigt i overfladen. Tore ved fuldstændig hvad der skal ske, og han sætter kursen mod land så jeg kan fighte den fra sikker grund. Jeg får den tættere på mig, den fighter ikke helt så godt jeg håbede på – men det er også noget temmelig tungt grej man bruger til harling. Så den laks på 4,3 kg har ikke mange chancer, og jeg får den temmelig sikkert ind. Det er min første laks fra en elv, og jeg er naturligvis ellevild.

Havfiskeriet i Norge er en historie for sig selv, der er så meget forskelligt. Jeg har prøvet noget vildt fiskeri på lavt vand, hvor vi fandt en banke et par km fra kysten. Der var ikke mere end 20 meter vand, til gengæld stod der rundt om den millioner af småsej, som tiltrækker de større fisk. Vi væltede os i store torsk, desværre ikke nogen over 20 kg, men flere over 10 kg og usædvanlig mange mellem 8 og 10 kg. Et rig ned med to ophængere på, og lynhurtigt kom der småsej på ophængerne og når de hang der og dinglede og opførte sig sjovt i vandet, så slog torskene til og åd de små sej. En fantastisk dag hvor vi også havde vejret med os.